Formål
Velkommen til vores onlineværktøj til beregning af isolering af rør og kanaler iht. DS/EN ISO 12240:2008 og isoleringsklasse iht. DS 452. Med dette værktøj kan du nemt og hurtigt beregne den korrekte isoleringstykkelse til dine rørledninger, så du opfylder de nødvendige standarder og krav. Ved at indtaste de relevante parametre, som fx rørdiameter, driftstemperatur, ønsket isoleringsklasse og omgivelsestemperatur, vil vores værktøj give dig en detaljeret beregning af det nødvendige Dan-iso produkt for at opnå optimal energieffektivitet. Brug vores værktøj til at optimere dine rørinstallationer og sikre overholdelse af standarder og regulativer.
Vælg beregningstype:
Øverst på siden kan du vælge mellem tre forskellige beregningstyper:
• Varmetab i rør
• Nødvendig isoleringstykkelse for at opnå en bestemt isoleringsklasse iht. DS 452 3. udgave.
• Varmetab i runde luftkanaler
Beregning af varmetab
Dette modul hjælper dig med at beregne energitab i uisolerede rør- og luftkanalinstallationer, samt de energibesparelser du opnår ved at isolere dem.
Alle beregninger kræver at du indtaster samtlige parametre inden du kan foretage selve beregningen. Beregningerne er opdelt i en ”Uisoleret” og ”Isoleret” del. Du skal først indtaste og beregne installationen i den uisoleret tilstand før du kan indtaste data for den isoleret installation. Hvis du ændrer de indtastede værdier efter du har foretaget en beregning, skal du trykke på knappen ”Beregn” for at opdatere resultaterne. Herunder kan du se en gennemgang af de værdier du skal indtaste for at foretage en beregning.
Uisoleret installation
Omgivelsestemperatur:
Det er den gennemsnitlige temperatur i det rum eller sted hvor rørene/kanalerne er installeret.
Medietemperatur:
Det er temperaturen på den gas eller væske der transporteres i rørene. Alle beregninger af ventilationskanaler antager at mediet er luft.
Diameter på medierør:
Det er den udvendige diameter på røret eller kanalen uden isolering. Alle beregninger antager at godstykkelsen på rørene/kanalerne er "lille" i forhold til diameteren.
Orientering:
Under orientering skal du vælge om rørene er installeret vandret eller lodret. Orienteringen på rør/kanaler bruges til at beregne den udvendige overgangskoefficient.
Overflade på medierør:
Her kan du vælge medierørets udvendige overfladebeklædning. Overfladen er vigtig i forhold til beregningerne, da forskellige overflader har forskellige emissiviteter, det vil sige, de stråler, og dermed taber varme ved forskellige hastigheder. Menuen indeholder værdier for typiske materialers strålingstal for medierør iht. DS/EN ISO 12240.
Installationsplacering:
Her kan du vælge om installationen er placeret indendørs eller udendørs. Dette har betydning for hvorvidt man skal regne med at installationen bliver udsat for tvungen konvektion pga. vind. Hvis du vælger ”Udendørs” som placering, skal du også indtaste gennemsnitlig vindhastighed i m/s. For installationer placeret indendørs, regnes der med en vindhastighed på 0 m/s. Rør/kanaler er placeret indendørs, regnes der med rørets egenkonvektion.
Isoleret installation
Dan-iso produkt:
Her kan du vælge mellem de forskellige isoleringsprodukter som Dan-iso tilbyder. Du kan vælge mellem polyuretanisolering (PUR) i forskellige densiteter samt polyisocyanuratisolering (PIR).
Du kan læse mere om vores produkter her: Dan-iso Produkter
Isoleringstykkelse:
Her kan du indtaste tykkelsen på isoleringen. Dan-iso tilbyder en række standardtykkelse samt skræddersyet tykkelser til netop dit behov.
Ydre overflade på isolering:
Her kan du vælge isoleringsskålens udvendige overfladebeklædning. Overfladen er vigtig i forhold til beregningerne, da forskellige overflader har forskellige emissiviteter, det vil sige, de stråler, og dermed taber varme ved forskellige hastigheder. Menuen indeholder værdier for alle standardbeklædninger for Dan-iso isoleringsprodukter.
Særligt for luftkanaler:
I modsætning til beregninger for rør, regnes der for luftkanaler med en indvendig varmeovergangskoefficient forskellig fra 0 (iht. DS/EN ISO 12240:2008, sektion 4.1.3.2.1 ). Dette betyder, at ved beregning af kanaler skal du også angive ”flow”, dvs. hastigheden på den luft der strømer igennem kanalen. Værdien angives i m/s.
Resultater:
Beregneren angiver energitabet per meter i W/m samt det totale energitab i installation i W. Man kan se resultater for installationen i både den uisoleret og isoleret tilstand. Ydermere, angiver beregneren forskellen mellem de to tilstande som den resulterende energibesparelse i W.
Beregning af Isoleringsklasse iht. DS-432
Dette modul hjælper dig med at finde den nødvendige isoleringstykkelse for at overholde bestemte klasser.
Hvis du ændrer de indtastede værdier efter du har foretaget en beregning, skal du trykke på knappen ”Beregn” for at opdatere resultaterne. Herunder kan du se en gennemgang af de værdier du skal indtaste for at foretage en beregning.
Omgivelsestemperatur:
Det er den gennemsnitlig temperatur i det rum eller sted hvor rørene/kanalerne er installeret.
Medietemperatur:
Det er temperaturen på den gas eller væske der transporteres i rørene. Alle beregninger af ventilationskanaler antager at mediet er luft.
Diameter på medierør:
Det er den udvendige diameter på røret eller kanalen uden isolering. Alle beregninger antager at godstykkelsen på rørene/kanalerne er "lille" i forhold til diameteren.
Orientering:
Under orientering skal du vælge om rørene er installeret vandret eller lodret. Orienteringen på rør/kanaler bruges til at beregne den udvendige overgangskoefficient.
Dan-iso produkt:
Her kan du vælge mellem de forskellige isoleringsprodukter som Dan-iso tilbyder. Du kan vælge mellem polyuretanisolering (PUR) i forskellige densiteter samt polyisocyanuratisolering (PIR).
Du kan læse mere om vores produkter her: Dan-iso Produkter
Ydre overflade på isolering:
Her kan du vælge isoleringsskålens udvendige overfladebeklædning. Overfladen er vigtig i forhold til beregningerne, da forskellige overflader har forskellige emissiviteter, det vil sige, de stråler, og dermed taber, varme ved forskellige hastigheder. Menuen indeholder værdier for alle standardbeklædninger for Dan-iso isoleringsprodukter.
Installationsplacering:
Her kan du vælge om installationen er placeret indendørs eller udendørs. Dette har betydning for hvorvidt man skal regne med at installationen bliver udsat for tvungen konvektion pga. vind. Hvis du vælger ”Udendørs” som placering, skal du også indtaste gennemsnitlig vindhastighed i m/s. For installationer placeret indendørs, regnes der med en vindhastighed på 0 m/s. Rør/kanaler er placeret indendørs, regnes der med rørets egenkonvektion.
Resultater:
Beregneren angiver den nødvendige minimumsisoleringstykkelse i mm for at overholde isoleringsklassen med det valgte Dan-iso produkt. Bemærk programmet et sat til at angive en minimumstykkelse på 15mm, da tyndere skåle er vanskelige at håndtere under installationen. Under resultatet for tykkelsen, er det muligt at se den påkrævede U-værdi for den valgte klasse.
Ansvar
Da brugerens anvendelsesmetode i de enkelte tilfælde ligger uden for vores kontrol, kan Dan-iso A/S ikke påtage sig ansvaret for de opnåede resultater, hvis brugeren ikke har indhentet og fået vores bekræftelse på, at beregningerne er egnede til det specifikke formål. Ret til ændringer forbeholdes.